Missionslog - Dag 5 fortsat og dag 6 Efter nogen timers venten, slap vi igennem begge grænseovergange. Første stop i Polen, var lidt aftensmad. Ellers var det derfra, fremad mod Danmark. Vi skiftedes til at køre hele natten igennem. Eneste udfordring var et træls snevejr i Polen. Kl. 10, krydsede vi den danske grænse hvor vi blev kontrolleret af politiet. Betjenten spurgte ind til hvad vi lavede og hvor vi havde været henne. To ud af de tre team medlemmer stod af i Fredericia, da der ikke var nogen grund til de skulle køre med til Randers for at aflevere den ukrainske svigermor. Der blev slået på skulder og sagt tak for en god tur. Lidt over en time senere, blev den ukrainske svigermor afleveret til en meget glad svigerdatter. Nu var turen egentlig slut. Men to gavmilde donationsgiver, havde nogen donationer lige i nærheden. Så de blev samlet op i samme omgang. Dermed er denne tur er slut og vi kom alle sikkert hjem igen, men hjælpen til Ukraine slutter ikke her. Alle donationer modtages stadig med kyshånd. Det kan være alt fra overskydende tøj, militært udstyr, legetøj til børn, computere m.m til "Kreative Place" i Zhythomyr eller kontante donationer til Mobilepay 574189 Alt hjælper, og næste tur er allerede ved at blive planlagt Tak for denne gang Out OpTyr hold 3
Missionslog - Dag 5
Vi måtte tideligt op, for at være klar til at tage imod en Ukrainsk svigermor vi skulle have med til Danmark. Hun kom med toget til Kiyv.
Kiyv var stadig uden strøm da vi så ud af vinduet, fra vores værelse på 13. sal. Da vi kom ud til bilen, var den godt frossen. I nattens løb, havde det regnet og efter følgende frosset på bilen. Så vi måtte have godt med varme på bilen, for at kunne se ud af vinduerne.
Vejene var en smugle glatte, men vi nået sikkert frem til Kiyv banegård. Hvor vi efter lidt søgen fandt en dame stående med dansk flag og et par tasker. Vi hilste, og alle fire sammen begynde vi den lange vej tilbage mod Danmark.
Grundet strømafbrydelse i store dele af Ukraine, var det ikke muligt at betale med kreditkort ved tankstationerne. De sidste ukrainske penge blev brugt. Og vi havde nu nok til at nå et godt stykke til ukrainske/polske grænse. Et par timers kørsel senere, fandt vi en tankstation der kunne tage mod kort. Så bilens tank blev fyldt med diesel og vi andre tanket op på proviant til det næste stykke. Udover dette havde ukrainske svigermor også æbler og pærer med, som smagte virkelig godt.
Da vi begyndte at nærme os grænseovergangen ved Korczowa, ramte vi en meget lang kø. En hurtig rådslagning i bilen, og vi forsøgte i stedet at køre til grænseovergangen ved Medyka. Vi fulgte trafikken og i vejkanten så vi en kilometer lang kø bestående af lastbiler og personbiler. Lidt før grænsen blev vi stoppet ved et check-point hvor de til at starte med ville sende os tilbage i den kilometer lange kø. Men da de så at vi havde kørt nødhjælp, blev vi vinket videre.
Nu holder vi og er kommet ind i grænseområder ved den ukrainske grænse og venter på at komme ud ad Ukraine.
Foran os venter godt 16 timers kørsel. Men det er med en god fornemmelse i kroppe at vi forlader Ukraine. Med de donationer vi har haft med, har vi og donarionsgiverne været med til at gøre en kæmpe forskel.
Vi har været så heldig, at opleve denne forskel. Uanset størrelse på donationen har ukrainerne udvist en taknemlighed uden lige og vist lige præcis hvot den donation skulle bruges bedst. Om det var ved fronten til soldaterne der kæmper for friheden til deres land. Eller til nogen af de mange ofre der oplever krigens rædsler på nærmeste hånd. Vi de taknemmelige for at vi har fået lov til at overlevere jeres donationer. Alt gør en forskel
Missionslog - Dag 4 del 2 "Krigen melder sin ankomst"
Efter nogen fantastiske og hjertevarmende timer i selvskab med Olga og Allec måtte vi dog videre. Næste stop var Kiyv, hvor en dansker ventede på os med missionens måske vigtigste pakke.
Gårsdagens kørsel på lettere hullede og ujævne veje havde dog løsnede bilens plastik motorskjold. Heldigvis har næsten alle rastepladser i Ukraine en betonrampe man kan køre op på. Et hurtigt stop og pladen var af og vi kunne forsætte.
Mens vi arbejde med bilen, fik vi et varsel om at der kunne forekomme russisk missil angreb mod hele Ukraine i dagens løb. Vi fik kigget hinanden i øjnene og genopfrisket vores handlemønster ved angreb og kørte derefter videre mod Kiyv.
Efter at være blevet lukket igennem check-point ind til Kiyv, fandt vi frem til området hvor danskerne boet, hvor vi skulle aflevere carepackagen.
Bedst som vi parkeret bilen, kan vi hører eksplosioner i det fjerne. Med de vigtigste papire og varmt tøj, begav vi os hen til den nærmeste shelter hvor vi også mødtes med danskeren. Da angrebet var over kunne vi aflevere carepackagen til ham. Han så frem til at være ordentligt beskyttet og kunne nyde indholdet, sammen med en god fodboldt kamp.
Efter nogen interessante historier om hans arbejde her nede, begav vi os videre mod vores overnatningssted.
Vi havde fået anbefalet et sted, men måtte skifte, da hele området var uden strøm så de kunne ikke modtage gæster. De henviste os til et andet hotel med egen generator. Hotellet havde heldigvis plads til os alle tre, dog var der ingen varmt vand i hanerne og betaling forgik kontant i dollars.
Efter at havde fået checket ind mødtes vi med Serhii, en lokal ukrainer der bor i Kiyv. Serhii har tidligere hjulpet ACCT med tolke arbejde.
En virkelig elskværdig mand, der gav en god forklaring på hvordan den ukrainske tankegang ni måneder inde i krigen er. "De kan tage vores varme, vores vand og vores strøm, men de kommer ikke til at knække os, for vi vil altid være ukrainer" Efter nogen rigtige hyggeligt og lærerige timer i lyset fra nogen stearinlys og lidt lys fra en generator. Fandt vi vores seng for at få nogen timers søvn, inden sidste opgave imorgen.
Missionslog - Dag 4 del 1 Idag var en af de der særligt smukke oplevelser der befinder sig midt i forfærdelighederne til Krig..
Dagen startede med endnu en flot morgen i snedækket Ukraine. Hotellet vi sov på, havde morgenmad inkluderet. Så efter et solidt måltid, kunne vi begive os ud til Olgas og Allec organisations kontor.
Da vi stod og skulle til at køre fra hotellet, kom en mand gående op til os med begge tommel oppe og et stort smil på læben. Han pejet på bilens motorklap, med det store Vider Regiment logo og med gestikuleren og lidt engelsk fik vi en god snak om hvem vi var. Han var rigtig glad for at se os og at vi kom for at hjælpe Ukraine. Vi havde heldigvis et klistermærker med Vidars logo liggende og sjældent har vi set nogen blive så glad for et klistermærke.
Hos Olga og Allec afleverede vi donationen af varmt tøj. Tøj der vil komme soldaterne ved fronten til gode, der bruger flere dage og uger i felten. I tænker nu nok, hvem er Ольга Савицька og Allec.
De er nogle af de ildsjæle der her smidt alt hvad de havde i hænderne for at hjælpe hvor de kunne. Ikke ved fronten, men med støtte dem, der er der. Væggen bag Olgas kontorbord vidner om deres store arbejde, i de utallige takkebreve de har modtaget fra forskellige militære enheder. Faktisk er der så mange, at de er løbet tør for rammer, så i kontorskuffen ligger der også en lille stak.
Men for Olga og Allec har deres arbejde ikke været uden personlige ofringer. Alle deres vågne timer arbejder de i organisationen, de få timer der er tilbage er Olga freelance journalist og Allec freelance programmør. Derfor er pengene små, men naboer og familie hjælper dem, så de kan forsætte deres værdsatte og vigtige arbejde for Ukraines frihed.
Olga og Allec tog os med til "Kreativ Space" hvor donationen af computer og tablets skulle doneres.
"Kreativ Space" er et lille fristed/skole for Zhythomyr børn og unge, hvor de kan tage hen og få et afbræk for krigens barske ansigt.
Her er der forskellige klasser man kan deltage i. Blandet andet kunst/krea, engelsk, computerprogramering og generelt bare socialt sammen værd. Der er dog ikke kun klasser man kan deltage i, men også lokaler man kan benytte til at arbejde fra. Mange ukrainere har mangel på varme, strøm og WiFi. Alt dette kan de låne hos "Kreative Place". Stedet er startet op af UNICEF , men pengene er små så stedet kører mest på donationer og frivillige arbejde.
I dette er Olga og Allec også dybt involveret. Olga underviser i journalistik og Allec klargøre og hjælper med de doneret computer. Man kan ikke andet end beundre disse ildsjæle.
En stor tak til alle der har doneret enten en bærbar eller tablet, eller noget af det varme tøj til soldaterne, det var noget der virkelig faldt i god jord..
Missionslog fortsætter i en del 2.
Missionslog - Dag 3
Efter en tiltrængt natte søvn forsætter vi videre på vores færden. Første stop var donationen af al hundemaden. Grundet lidt oversætningsvanskligheder endte vi dog inde i Lviv centrum ved en forkert adresse. Men heldigvis kendte modtageren af hundemaden en der kunne engelsk og så havde vi den rigtige adresse. 30min senere stod vi det rigtige sted og kunne læsse af.
I Lviv skulle vi også afleverer traileren vi havde med, som ACTT international havde skaffet. Den skulle gives til det Ukrainske forsvar i Kovel. Vi kunne stille den ved et hotel, hvor de så selv kom og hentede den. Et par timere senere modtog vi et billede af noge glade soldater med traileren. Folk arbejder hurtigt her i Ukraine.
Efter et hurtigt stop ved "Majoren", fra dagen før. For at tage en taske med til Danmark. Vender vi bilen mod Ternopil, hvor to afleveringer ventede. Uden en trailer på slæb gik det nu noget lettere fremad. To timer og 30min senere mødtes vi med Crazy Mike for at aflevere en pakke til ham. Indholdet af pakken var vist tiltrængt.
Andet aflevering var en pakke til konen af en dansk/Ukrainsk soldat. Hun blev meget glad og glædet sig til at kunne give sin mand pakkerne.
Planen var nu at vi kørte via Zhythomyr til Kiyv. Med en aflevering i hver by. Men grundet blanding af godt hullet og ujævne veje og sne måtte vi justere planen til.
Målet for dagen blev ændrer til Zhythomyr. Her ventede Olga på os, men grundet udgangsforbud blev det kun til at en kort snak. Da Olga og hende mand hjalp os med at finde et hotel. Aflevering til hende blev rykket til i morgen istedet. Vi har belønnet os selv med et bad her til aften og lidt hvile til vores gennemrystet kroppe.
Missionslog - Dag 1 & 2.
Dag 1: En af de længere dage Vi startede ud fra Jylland lidt kaotisk med at skulle hente mandskab, og med at pakke bilen med diverse donationer, samt vi skulle hente traileren og fulde den op med hundemad.
Herefter gik turen syd mod Tyskland. Hvor vi blev stoppet af politiet, men mod fremvisning af pas og kørekort samt en forklaring på hvad vi lavede, fik vi lov at forsætte. Polen viste heller ikke de store udfordringer udover en omgang frosne sprinkler dysser.
I grænsekøen mellem Polen og Ukraine faldt vi i snak med en gruppe franskmænd, der også var på vej med donationer.
Selve krydsningen af grænsen ind Ukraine forløb stille og roligt og tog godt tre timer.
Ukraine tog i mod os, pakket ind i et flot let snedække. En flot køretur senere var vi i Lviv. Her mødtes vi med "Majoren" en dansker der træner ukrainske frivillige. https://nyheder.tv2.dk/.../2022-05-31-ukraine-uddanner...
Vi havde en lille pakke til ham med skuldermærker, og vores Ukraine mønter. En særlig tak skal lyde til INF-WEAR.dk , der var behjælpelig med mærkerne og nogle pandelamper.
Han fik skaffet os et sted at sove og tog os ud og spise på lokal restaurant, der servere traditionel ukrainsk mad. Midt i maden fik vi den ukrainske virkelighed at følge, da strømmen blev afbrudt.
Efter nogle hyggelige og fængslene timer i selvskab med "Majoren" vente vi tilbage til vores hotel til nogen længe ventede timer søvn..
Comments